Det fremmes i dokumentet følgende forslag:
"Stortinget ber Regjeringen fremme forslag om å gjøre den økonomiske støtten lik ved assistert befruktning og adopsjon fra utlandet. Denne støtten bør settes til 1G (nå 51 600 kroner) for å gjøre de økonomiske forutsetningene til enhver tid forutsigbare."
Forslagsstillerne viser til at det ifølge Foreningen for ufrivillig barnløse er rundt 80 000 par i fruktbar alder i Norge som er ufrivillig barnløse, og som må ty til assistert befruktning for å bli gravide.
Forslagsstillerne mener det må være et mål å balansere utgiftene til adopsjon og assistert befruktning slik at disse to tilbudene for barnløse likebehandles, og at den økonomiske støtten ved dette bør settes lik grunnbeløpet i folketrygden slik at støtten blir forutsigbar.
Det vises til at det i Danmark foreligger et forslag til behandling om utjevning av forskjellen mellom utgifter til assistert befruktning og til adopsjon, og at dette er tilrådd av Etisk Råd i Danmark.
Komiteen, medlemene frå Arbeidarpartiet,
Bjarne Håkon Hanssen, Britt Hildeng, Asmund Kristoffersen
og Gunn Olsen, frå Høgre, Beate Heieren Hundhammer,
Elisabeth Røbekk Nørve og Inger Lise Aarrestad,
frå Framstegspartiet, leiaren John I. Alvheim og Harald
T. Nesvik, frå Sosialistisk Venstreparti, Olav Gunnar Ballo
og Sigbjørn Molvik, frå Kristeleg Folkeparti, Åse
Gunhild Woie Duesund og Magne Aarøen, og frå Senterpartiet,
Ola D. Gløtvold, viser til at forslaget er datert
6. mai 2002. På dette tidspunktet hadde Stortinget innført
full eigenbetaling for assistert befruktning. Ved behandling av
Revidert nasjonalbudsjett for 2002 vedtok Stortinget at ei dekning
av utgifter til medisinsk behandling ved offentleg poliklinikk og legemiddel
ved assistert befruktning skulle innførast på nytt.
Ordninga dekkjer utgifter for inntil tre forsøk og inneber
ein eingongs eigendel på 18 000 kroner. Ordninga vart gjeve
tilbakeverkande kraft og gjort gjeldande frå 1. januar
2002. Derfor kan komiteen vise til at den økonomiske
støtta ved assistert befruktning no er pårekneleg. Komiteen har
merka seg at det er innført ei tilfredsstillande ordning
som gjer det mogleg for dei fleste å nytte seg av dette
tilbodet.
Vidare viser komiteen til at
ordninga med eingongsstøtte ved adopsjon av born frå utlandet
vart innført frå og med 1992. Ordninga vart iverksett
for å motverke ei skeiv sosial fordeling ved adopsjonar
knytt til foreldreøkonomien på grunn av dei høge økonomiske kostnadene
ved adopsjon frå utlandet. Støtta har variert dei åra
ordninga har eksistert. I inneverande år er støtta sett
til 23 400 kroner. Det vert vist til brev frå helseministeren
og barne- og familieministeren til sosialkomiteen av 29. januar
2003.
Komiteen er glad for at barne-
og familieministeren vil understreke at adopsjon er ein god og likeverdig måte å danne
famile på.
Komiteen sitt fleirtal, medlemene
frå Høgre, Framstegspartiet og Kristeleg Folkeparti,
merkar seg likevel at det ikkje kan vere einig i at dei to områda
medisinsk behandling av ufriviljug bornløyse og adopsjon
av utanlandske born kan samanliknast direkte. Det heng saman med
at adopsjon av born frå utlandet fyrst og fremst handlar
om å sikre at born som treng det, får ein god
og varig heim. Det vert vist til adopsjonslova som seier at adopsjon
skal vere til gagn for barnet. I FN sin barnekonvensjon og Haagkonvensjonen
om vern av born og samarbeid ved internasjonale adopsjonar kjem
det fram at adopsjon kun er eit alternativ der barnet ikkje elles
på noko eigna vis kan takast omsorg for i sitt heimland.
Det er på denne bakgrunn fleirtalet merkar
seg at utlandsadopsjon fører med seg andre og ressurskrevjande
oppgåver for det offentlege. Ulike instansar har oppgåver
i den enkelte adopsjonssak m.a. kommune, barne-, ungdoms- og familieforvaltninga
i tillegg til ein av dei tre godkjende adopsjonsorganisasjonane
som mottar årleg driftsstøtte. I fylgje barne-,
ungdoms- og familieforvaltninga varierer adopsjonssøkaren
sine kostnadar frå 80 000 kroner til 120 000 kroner.
Sett i høve til den eingongsstøtta
som vert gjeve, meiner komiteen sine medlemer frå Høgre
og Kristeleg Folkepartt at dei dekkjer lite av dei reelle
kostnadene for adoptivforeldre. Desse medlemene er
derfor glad for at Regjeringa i Semerklæringa har gjeve
uttrykk for at ho vil heve støtta i denne stortingsperioden.
Komiteen sitt fleirtal, medlemene
frå Høgre, Framstegspartiet og Kristeleg Folkeparti,
konkluderer med at adopsjon frå utlandet og assistert befruktning
ikkje kan eller bør stillast likt. Assistert befruktning
er eit medisinsk tilbod for å hjelpe barnlause par til å få eigne
barn, medan ordninga med adopsjon frå utlandet fyrst og
fremst har som mål å hjelpe foreldrelause barn
til å få trygge og gode oppvekstvilkår.
I tillegg kan ikkje kostnadene ved desse to ordningane samanliknast
fordi kostnadene ved adopsjon frå utlandet er så vesentleg
høgare.
Fleirtalet gjer framlegg om at
dokumentet vert å leggja ved protokollen.
Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet,
Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet viser til følgende
merknader i Budsjett-innst. S. nr. 3 (2002-2003) fra familie-, kultur-
og administrasjonskomiteen;
"Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet, Sosialistisk
Venstreparti og Senterpartiet viser til at adopsjonsstøtten
er liten i forhold til de reelle kostnadene ved å ta seg
av et foreldreløst barn. Tilskuddet har variert fra år
til år, noe som skaper uforutsigbarhet. Disse medlemmer
vil øke adopsjonsstøtten til et nivå som innebærer
at foreldrenes inntekt ikke er avgjørende for om de kan
ta på seg et slikt foreldreansvar."
Videre heter det:
"Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet og Senterpartiet
viser til de høye kostnadene forbundet med å adoptere
et barn fra utlandet og ønsker derfor en opptrapping av
adopsjonsstøtten opp til 1 G."
Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet fremmer
følgende forslag:
"Stortinget ber Regjeringen legge
opp en opptrappingsplan for adopsjonsstøtten i forbindelse
med Revidert nasjonalbudsjett for 2003."
Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet,
Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet mener at det
er urimelig store utgifter knytta til adopsjon fra utlandet, og
vil derfor gå inn for at disse utgiftene skal reduseres.
Det kan bare gjøres ved å øke den offentlige
støtten til de familier som ønsker å adoptere
barn fra utlandet.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti
og Senterpartiet ønsker derfor å øke
den offentlige adopsjonsstøtten til 1 G, og vil fremme
forslag i samsvar med dette.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti viser
til at dette er i samsvar med Sosialistisk Venstrepartis forslag
i statsbudsjettet for 2003.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti
og Senterpartiet viser til at det etter at forslaget i Dokument
nr. 8:125 (2001-2002) ble fremsatt, er egenbetalingen for assistert
befruktning avklart gjennom behandlingen av Revidert nasjonalbudsjett
for 2002. Stortinget vedtok da en ordning som dekker inntil tre
forsøk, og som har en engangs egenandel på 18
000 kroner. Disse medlemmer er fornøyd med
at det ble en tilfredsstillende ordning for de som kan og vil benytte
seg av dette tilbudet, og at ordningen ble gitt tilbakevirkende
kraft og gjort gjeldende fra 1. januar 2002.
Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet,
Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet har også merket
seg at barne- og familieministeren understreket at adopsjon er en
god og likeverdig måte å danne familie på.
Dette, sammen med adopsjonslovens påpekning av at adopsjon
skal være til gagn for barnet, og de internasjonale konvensjonene
som understreker at adopsjon er et alternativ når barnet
ikke ellers på egnet vis kan bli tatt omsorg for i sitt
hjemland, burde tilsi at de som ønsker å adoptere
fra utlandet, får en bedre støtte enn hva som
er tilfelle i dag. Disse medlemmer vil også minne
om at Regjeringen i Semerklæringen gir uttrykk for at den vil
heve adopsjonsstøtten.
Komiteens medlemmer fra Sosialistisk Venstreparti
og Senterpartiet mener at forslaget om å heve støtten
til de familier som ønsker å adoptere barn fra
utlandet, til 1 G er å omsette uttrykte ønsker
til reell handling. Disse medlemmer er klar over
at utgiftene knyttet til adopsjon i utlandet er store, og at likebehandlingen
mellom dagens utgifter til assistert befruktning og adopsjon
fra utlandet med et slikt forslag ikke er reell. Det betyr at adopsjonsstøtten
på lengre sikt bør heves til et nivå høyere
enn 1 G. Disse medlemmer vil understreke at ved å sette
støtten til 1 G vil de økonomiske forutsetningene
være mer overkommelige og forutsigbare.
Disse medlemmer fremmer følgende
forslag:
"Stortinget ber Regjeringen sette
den offentlige støtten ved adopsjon fra utlandet til 1
G fra 1. januar 2004 og innarbeide utgiftene til dette i statsbudsjettet
for 2004."
Utkast til innstilling er sendt til familie-,
kultur- og administrasjonskomiteen til uttalelse. I brev av 27. mars
2003 uttaler familie-, kultur- og administrasjonskomiteen følgende:
"Det vises til sosialkomiteens brev av 20. mars 2003 hvor
det bes om familie-, kultur- og administrasjonskomiteens uttalelse
til innstillingsutkast til Dok. nr. 8:125 (2001-2002).
Komiteen
ber om at følgende merknader legges inn i innstillingen:
Komiteens
medlemmer frå Høgre og Kristeleg Folkeparti syner
til Semerklæringa og brevet frå statsråden datert
29. januar 2003 og ber på denne bakgrunn departementet
på eigna måte kome attende til Stortinget med ei
sak om storleiken på adopsjonsstøtta.
Komiteen
har for øvrig ingen merknader."
Forslag fra Arbeiderpartiet:
Forslag 1
Stortinget ber Regjeringen legge opp en opptrappingsplan for adopsjonsstøtten i forbindelse med Revidert nasjonalbudsjett for 2003.
Forslag fra Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet:
Forslag 2
Stortinget ber Regjeringen sette den offentlige støtten ved adopsjon fra utlandet til 1 G fra 1. januar 2004 og innarbeide utgiftene til dette i statsbudsjettet for 2004.
Komiteens tilråding fremmes av Høyre,
Fremskrittspartiet og Kristelig Folkeparti.
Komiteen viser til
dokumentet og det som står framføre, og rår
Stortinget til å gjere følgjande
vedtak:
Dokument nr. 8:125 (2001-2002) – forslag
fra stortingsrepresentantene Inger S. Enger, Ola D. Gløtvold og
Eli Sollied Øveraas om lik støtte ved assistert befruktning
og adopsjon fra utlandet – vert å leggja ved protokollen.
Oslo, i sosialkomiteen, den 3. april 2003
John I. Alvheim
leder |
Magne Aarøen
ordfører |
Åse Gunhild Woie Duesund
sekretær |