Indstilling ang. de af Valgbestyrelserne i Helgebostad og Botne i 1870 og 1873 afsagte Kjendelser (kfr. Sth. 1871 og 1873) . .

Tema: Fuldmagter. (Storting 1875)

Publikasjoner tilhørende saken: Indstillinger og Beslutninger

Publikasjoner tilhørende saken: Storthingstidende

Publikasjoner tilhørende saken: Forhandlings-Protokoller samt register

Frå hovudregister:

Indstilling ang. de af Valgbestyrelserne i Helgebostad og Botne i 1870 og 1873 afsagte Kjendelser (kfr. Sth. 1871 og 1873) . .   6 D. a. 456.   beh. S.tid. 967—996.   7 D. 53. [Spm. om, hvorvidt den, der besidder særskilt matrikuleret Jord, som Eier er stemmeberettiget, naar han ikke har thinglyst Adkomst til Eiendommen, efter Tilfældenes Beskaffenhed besvaret paa forskjellig Maade. Komiteens Pluralitets Indst. , der blev bifaldt af Storthinget, gik i denne Henseende ud fra, at stemmeberettiget uden thinglyst Adkomst maa den antages at være: 1) der ved 20 Aars Besiddelse har vundet Hævd som Eier. 2) der har giftet sig med Jordens Eierinde, hvis Jorden ikke var forbeholdt hende som Særeie. 3) der som Enearving har tiltraadt Eiendommen. 4) Hvor Adkomsten er Kjøb, antages Skjøde, (eller et Dokument af samme Indhold) om end uthinglyst, at maatte sættes som Betingelse for Stemmeret. 5) der som Arving paa Skifre har faaet Eiendommen udlagt eller, naar Faderen er død, efter foreløbig Beslutning paa Skifte har overtaget Gaarden, før endeligt Udlæg er givet. 6) der har indløst sit Odelsgods i Henhold til Dom eller offentligt Forlig, endog om han ikke har taget Skjøde og heller ikke thinglyst Dommen eller Forliget. 7) der har kjøbt og tiltraadt en Eiendom ved Konkursauktion (eller Tvangsauktion), men ikke faaet Skjøde, naar han efter Konditionerne er berettiget til at fordre sig saadant meddelt. 8) ved Mageskifte antoges Spm. nærmest at bero paa, hvorvidt enhver af Parterne har havt Stemmeret som Eier af den Gaard, han har bortbyttet. — I flere af de foreliggende Tilfælde bortfaldt Afgjørelsen, idet Komiteen antog, at Enhver, der af en Valgbestyrelse er negtet Stemmeret, og som har indanket denne Kjendelse, vistnok maatte have Ret til at forlange dennes Lovlighed prøvet, selv om hans Stemmeret senere utvilsomt er gjenerhvervet eller tabt, medens derimod Storthinget i Almindelighed ikke pligtede at paakjende Spm. om Lovligheden af en Kjendelse, hvorved nogen er tillagt Stemmeret, naar senere Begivenheder utvilsomt har medført, at han enten har erhvervet eller mistet Stemmeretten.]

Sjå saker frå same tema:

Sjå saker frå relaterte tema: