Søk
Søk i saker og publikasjoner fra Stortinget og regjeringen og redaksjonelle artikler tilbake til 1996. For historiske saker, se eget søk.
Du bruker en gammel nettleser. For å kunne bruke all funksjonalitet i nettsidene må du bytte til en nyere og oppdatert nettleser. Se oversikt over støttede nettlesere.
Ved folkeavstemningene i 1972 og 1994 var det motstridende oppfatninger av hvordan Stortinget skulle forholde seg til resultatet av folkeavstemningene. Ved fremtidige folkeavstemninger vil diskusjonen igjen aktualiseres. Dersom resultatet av en folkeavstemning står i kontrast til hva flertallet av Stortingets medlemmer står for, kan regelverket fortsatt være potensielt kriseskapende. Dette kan best hindres ved at Stortingets konstitusjonelle enekompetanse tydeliggjøres for å motvirke en beslutningskrise.
Konstitusjonelt er avgjørelsesmyndigheten tillagt Stortinget gjennom Grunnloven § 93. Landsomfattende folkeavstemninger har ingen skriftlig hjemmel, men har vært avholdt seks ganger i kongeriket Norge siden 1905.
Det foreslås grunnlovfestet i § 93 at folkeavstemning er obligatorisk og rådgivende, slik at Stortinget er bundet til å be om velgernes/folkets råd før enhver suverenitetsavståelse.
Det fremmes følgende
forslag:
§ 93 første ledd tredje punktum skal lyde:
Inden Storthinget træffer sin Afgjørelse, skal det lade afholde en raadgivende Folkeafstemning om Sagen.
Rune Skjælaaen | Anna Ceselie Brustad Moe | Kari Mette Prestrud |
Referert i Stortingets møte 30. september 2008.
"Forslaget blir under presidentens ansvar å bekjentgjøre ved trykken for å komme til avgjørelse på første, annet eller tredje storting etter neste valg."
Thorbjørn Jagland | Signe Øye |
president | sekretær |