Til Stortinget
Norge har tradisjon for at mange og aktive partier stiller lister
ved valg til Stortinget, noe som kan gjøre det vanskelig å etablere
flertallsregjeringer (ettpartiregjeringer eller koalisjoner). Siden
1961 har mindretallsregjeringer vært vanlig. En regjering som må søke
vekslende flertall fra sak til sak, vil nødvendigvis få sin handlekraft
svekket.
For å få handlekraftige regjeringer som er i stand til å ivareta
landets interesser, er et minimum av autoritet overfor nasjonalforsamlingen
nødvendig. Det er Stortinget selv som må gi regjeringen slik autoritet.
Dersom denne autoriteten svekkes eller faller bort, har det oppstått
en situasjon hvor folkeviljen på ny bør kunne komme til uttrykk
gjennom valg.
En regjering som er dannet uten støtte fra et definert flertall,
bør ikke kunne oppløse nasjonalforsamlingen i tilfelle konflikt.
Konflikter mellom Stortinget og en slik regjering vil kunne være
regelen mer enn unntaket.
Hvis regjeringen får rett til å oppløse Stortinget, bør det altså
til gjengjeld innføres et krav om at et flertall i nasjonalforsamlingen
stiller seg bak en nydannet regjering, slik at det oppstår et synlig
og definert parlamentarisk grunnlag for regjeringen. Ved at regjeringen
dannes på et slikt grunnlag, blir det klart at nasjonalforsamlingen
ønsker nettopp denne regjering og har utstyrt den med nødvendig
autoritet.
Rett til å utskrive nyvalg etter de retningslinjer som her er
formulert, fører ikke til at regjeringen kan styre på tvers av folkeviljen.
Det blir tvert imot mulig å la velgerne avgjøre i en situasjon der
det oppstår en uløselig konflikt mellom storting og regjering.
Forslaget går i hovedtrekk ut på at ingen kan bli statsminister
før Stortinget eksplisitt har gitt sin støtte til den kandidat som
er foreslått av stortingspresidenten. Omvendt kan Kongen i statsråd
vedta å oppløse Stortinget dersom flertallets støtte svikter på
en slik måte at regjeringen blir møtt med mistillit eller taper en
avstemning etter å ha stilt kabinettspørsmål. Ifølge forslaget kan
oppløsning likevel bare vedtas dersom regjeringen på forhånd har
gitt beskjed om at dette vil bli resultatet dersom den taper avstemningen.
Forslaget rommer alternativer som innebærer at det nyvalgte storting
enten skal sitte bare frem til neste ordinære stortingsvalg fire
år etter det forrige, i henhold til dagens ordning, eller sikres
en viss minstetid til å gjennomføre det nye flertallets og den nye regjeringens
politikk. I forlengelsen av dette legges det frem forslag om en
viss videreutvikling av prosedyren for grunnlovsendring.
Det er lagt inn en mulighet for å utsette iverksettelsen av grunnlovsendringene
til etter valget i 2013.
I det følgende blir hvert hovedelement i forslaget kort gjennomgått.
Sist i hvert avsnitt følger forslag til grunnlovsendring på vedkommende
punkt. Til slutt er forslagene samlet og oppstilt i nummerrekkefølge, sammen
med ulike varianter av hovedforslagene (justering av angitte perioder
mv.).
I grunnlovsendringsforslagene innfelt i teksten er ny tekst samt
de deler av den eksisterende teksten som foreslås endret, markert
med kursivert skrift. I det samlede forslag
er disse markeringene tatt ut.
Regler om innsettingsvedtak (investitur) bør utformes med sikte
på to typesituasjoner:
For at systemet skal henge sammen, er det viktig at enhver stortingsperiode
innledes med en avklaring av om regjeringen har stortingsflertallets
støtte. Dette vil også bidra til å sikre god sammenheng mellom valgresultatet
og regjeringens politiske sammensetning.
Avklaringen kan skje på den måten at den sittende regjering innen
en uke etter at et nyvalgt storting har konstituert seg, enten søker avskjed eller avklarer
om den har den nødvendige støtte.
Hvis regjeringen ikke i første omgang velger å søke avskjed,
kan kravet om å avklare Stortingets støtte tenkes utformet etter
to modeller:
Statsministeren legger frem en erklæring om hvilken politikk som vil
bli ført, og ber det nyvalgte storting om å votere over erklæringen.
Statsministeren ber om flertall for å fortsette
som statsminister.
Den sistnevnte modellen har den fordel at statsministerens nøkkelrolle
blir den samme uansett situasjon; dermed blir systemet enklere totalt
sett. Dessuten vil det neppe bli særlig forskjell i praksis, siden det
uansett vil være naturlig at den som ønsker å fortsette som statsminister,
sier noe om den politikk som regjeringen vil føre. Dette legges
til grunn for grunnlovsforslaget.
Votering må holdes ved avslutningen av det møtet der statsministeren
ber om flertall for å fortsette eller kort tid (f.eks. to dager)
deretter.
Hvis han eller hun får stortingsflertallets støtte, kan regjeringen
fortsette med den sammensetning den hadde før valget eller med de
endringer som statsministeren anmoder Kongen om å foreta. Hvis positivt
flertall ikke oppnås, må regjeringen søke avskjed.
Både dersom regjeringen søker avskjed uten først å ha søkt å
oppnå Stortingets tillit og når den søker avskjed etter at et slikt
forsøk ikke har ført frem, er den videre prosess som i situasjon
B).
Når regjeringen av en hvilken som helst grunn, f.eks. valgnederlag
eller som følge av mistillitsvotum, har søkt avskjed, bør Stortingets
syn på hvem som bør danne regjering komme til uttrykk gjennom en
votering over forslag på statsministerkandidat. Forslaget skal i
så fall fremmes av stortingspresidenten etter at råd er innhentet
fra den avgående statsminister og fra de parlamentariske lederne.
Når en statsministerkandidat har fått Stortingets støtte, gir
stortingspresidenten meddelelse om dette til Kongen. Kongen kjenner
da Stortingets vilje og gir kandidaten i oppdrag å danne regjering.
Dersom en foreslått kandidat ikke får flertall, skal stortingspresidenten
fortsette å fremme forslag, men slik at prosessen skal avbrytes
når i alt fire forslag er fremmet uten å få Stortingets tilslutning.
Dersom dette skjer, skal presidenten straks, men senest 30 dager etter
at den sittende regjering har søkt avskjed, initiere oppløsning
av Stortinget og etterfølgende nyvalg (se IV nedenfor).
Hovedreglene om regjeringsdannelse foreslås samlet i Grunnloven
kap. C om Stortinget mv. Plassering i forlengelsen av reglene om
Stortingets konstituering mv. vil være naturlig. For å få en best
mulig systematikk uten bruk av tilleggsparagrafer (a, b osv.) bør
det samtidig foretas den opprydding at paragrafnumrene 70 og 72,
som i dag er tomme, tas i bruk.
En slik løsning gjør det samtidig mulig å begrense behovet for
endringer i kap. B, som primært handler om den utøvende makt. Den
eneste endring i kap. B som er nødvendig, foreslås inntatt i § 12
første ledd om regjeringsdannelse.
Når § 12 først skal endres, er det dessuten nærliggende samtidig
å gjøre den mer oversiktlig ved å samle bestemmelsene om regjeringens
sammensetning i de første delene av paragrafen. Forslaget om å oppheve
tredje ledd (alternativ 1) forutsetter at kravet om kirkemedlemskap
for en del av regjeringens medlemmer allerede er fjernet som følge
av forliket om endringer i forholdet mellom stat og kirke. Alternativ 2
(om å oppheve fjerde ledd) ser bort fra denne muligheten.
§ 12 første ledd skal lyde (bare tredje pkt. er nytt):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede norske Borgere.
Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i det mindste syv
andre Medlemmer. Førend Embedet som Statsminister
besættes, bør Kongen fra Storthingets Præsident have faaet Meddelelse
om Storthingets Opfatning, om hvem der bør vælges.
§ 12 annet ledd skal lyde:
Ægtefæller, Forældre og Børn eller to Søskende maa ei paa samme
Tid have Sæde i Statsraadet.
§ 12 tredje ledd oppheves (alternativ 1).§ 12 fjerde ledd oppheves (alternativ 2).[Nåværende § 71 skal være § 70 og får endret innhold, se V
nedenfor]Nåværende § 73 skal være § 71.Nåværende § 74 skal være § 72.§ 73 (ny) skal lyde:
Dersom ikke Statsministeren inden een Uge,
efterat et nyvalgt Storthing er aabnet, har meddelt Storthinget
at Regjeringen vil ansøge om Afsked, skal han inden Udløbet af samme
Frist anmode om Storthingets Tillid til hans Person. Afstemning
afholdes senest to Søgnedage efter Anmodningens Fremsættelse. Saafremt
Anmodningen ikke vinder Storthingets Bifald, forholdes videre saaledes,
som bestemt i § 74.
§ 74 (ny) skal lyde:
Dersom Regjeringen ansøger om Afsked, bør Storthingets
Præsident indhente Statsministerens og Partigruppeledernes Opfatning
om, hvem der bør blive ny Statsminister. Derefter inviterer Præsidenten
Storthinget til at udtrykke sin Tillid til en af ham foreslaaet
Kandidat. Dersom Forslaget bliver antaget, skal Resultatet meddeles
Kongen. I modsat Fald skal Fremgangsmaaden gjentages indtil tre
Gange.
Bliver intet Forslag antaget, skal Storthingets Præsident
snarest, og senest tredive Dage, efterat Regjeringen har ansøgt
om Afsked, anmode Kongen om at udskrive extraordinært Valg til nyt
Storthing.
Dersom det parlamentariske grunnlaget for en regjering som er
dannet med støtte av et flertall i Stortinget, forsvinner eller
svekkes så mye at det ikke lenger kan sies å stå et parlamentarisk
flertall bak regjeringen, kan spørsmålet om oppløsning av Stortinget være
aktuelt. Det samme gjelder dersom en koalisjonsregjering går i oppløsning.
Adgang for Kongen i statsråd til å utskrive nyvalg før valgperiodens
utløp, vil som utgangspunkt bety en styrking av regjeringens autoritet
i forhold til Stortinget. Blant parlamentariske demokratier er Norge antakelig
alene om ikke å ha noen mulighet til å utskrive nyvalg til sin nasjonalforsamling.
Selv om det vanlige altså er å ha bestemmelser om dette, varierer
det sterkt hvordan de konstitusjonelle bestemmelsene om dette er
utformet og i hvilken grad de blir brukt. Vårt forslag innebærer
ikke rett til å utskrive nyvalg bare fordi regjeringen finner det
politisk opportunt. Nyvalg vil bare kunne utløses når de følgende
to betingelser samtidig er oppfylt:
a) Retten til å utskrive nyvalg inntrer
bare dersom regjeringen lider nederlag i votering over et forslag
om mistillit eller i en sak hvor det er fremsatt kabinettspørsmål.
b) Nyvalg kan bare utskrives dersom statsministeren eller
dennes stedfortreder før voteringen har meddelt Stortinget at dette
vil bli resultatet dersom voteringen går regjeringen imot.
Kongens beslutning om nyvalg må treffes innen en bestemt frist
etter voteringen (f.eks. to hverdager) og straks meddeles Stortinget.
Nyvalg skal avholdes tidligst tre og senest ni uker etter at beslutningen
er meddelt Stortinget. Se nærmere i pkt. III.
Det foreslås klargjort at regjeringens plikt til å søke avskjed
som følge av mistillit (se § 15) ikke får anvendelse dersom vedtaket
om mistillit fører til at Stortinget blir oppløst. I så fall vil
det i stedet være valgutfallet og den etterfølgende stortingsbehandling (se
forslaget til § 73) som avgjør regjeringens videre skjebne.
§ 54 annet ledd (nytt) skal lyde:
Kongen bør dog udskrive extraordinært Valg
til nyt Storthing, som skal afløse det tidligere valgte Storthing,
før dettes Funktionstid er omme, dersom Storthinget har udtrykt
Mistillid til Regjeringen, eller en Beslutning er truffet, efterat
Regjeringen udtrykkelig har modsat sig den, og Statsministeren eller dennes
Stedfortræder før vedkommende Afstemning har meddelt, at der vil
blive udskrevet extraordinært Valg, saafremt den faar et Resultat,
som Regjeringen ikke vil akceptere.Bestemmelserne
i § 15 om Regjeringens Afsked som Følge af Mistillid faa ikke Anvendelse.
Dersom ingen statsministerkandidat har fått flertall innen utløpet
av den ovenfor nevnte frist, skal stortingspresidenten snarest,
men senest 30 dager etter at regjeringen har søkt avskjed, meddele
Kongen at det skal utskrives nyvalg. Kongens beslutning om nyvalg
må treffes innen en bestemt frist etter at presidenten har gitt
melding om resultatet, og Stortinget skal straks underrettes. Nyvalg
skal avholdes tidligst tre og senest ni uker etter at beslutningen
er meddelt Stortinget.
§ 54 tredje ledd (nytt) skal lyde:
Extraordinært Valg til nyt Storthing bør
ogsaa udskrives efterat Kongen har faaet Meddelelse om, at intet
Forslag til ny Statsminister er blevet antaget af Storthinget inden
Udløbet af den for dette gjældende Frist.
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 1):
Kongens Beslutning om at udskrive extraordinært Valg
bør i Tilfælde fattes senest to Søgnedage efter Afstemningen, eller
efterat Storthingspræsidentens Anmodning er given, og strax meddeles
Storthinget. Extraordinært Valg skal være tilendebragt tidligst tre
Uger og senest ni Uger efterat Kongens Beslutning er meddelt Storthinget.
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 2):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "to Søgnedage" erstattes
med "tre Søgnedage"
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 3):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "to Søgnedage" erstattes
med "fire Søgnedage"
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 4):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "to Søgnedage" erstattes
med "fem Søgnedage"
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 5):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "tre
Uger" erstattes med "fire Uger"
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 6):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "tre
Uger" erstattes med "fem Uger"
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 7):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "ni
Uger" erstattes med "otte Uger"
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 8):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "ni
Uger" erstattes med "syv Uger"
Storting valgt ved ekstraordinært valg skal som hovedregel fungere
frem til neste ordinære valg. Forslaget innebærer dermed at et slikt
storting alltid vil ha kortere funksjonstid enn de fire år som normalt følger
av ordinært valg.
En slik ordning innebærer imidlertid at den forsterkning av regjeringens
stilling i forhold til Stortinget som ligger i trusselen om å utskrive
nyvalg, blir gradvis redusert som følge av at tiden frem til neste valg
blir stadig kortere. Tilsvarende vil den nyvalgte forsamlingen,
og den regjering som springer ut av den, få stadig mindre tid til
å sette sin egen politikk ut i livet.
På denne bakgrunn kan det alternativt komme på tale å bestemme
at et storting som er valgt ved ekstraordinært valg i samsvar med
reglene i forslaget til § 54 annet ledd (mistillit eller nederlag
etter kabinettspørsmål) og som ikke selv blir oppløst etter de samme
reglene, skal sitte i en minste periode på to, tre eller fire år,
men slik at periodens lengde påvirkes av at den nåværende hovedregelen
om valg i september måned beholdes.
Den tilsvarende argumentasjon gjelder ikke når Stortinget blir
oppløst fordi det viser seg umulig å få flertall for en statsministerkandidat
(se forslaget til § 54 tredje ledd). Her er det tvert imot ikke ønskelig å oppmuntre til en atferd
som etter så kort tid fremprovoserer nyvalg.
I alle tilfelle skal det storting som er valgt ved ekstraordinært
valg, tre sammen senest to uker etter at valget er gjennomført.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 1):
Efter et extraordinært Valg skal næste ordinære Valg
afholdes paa den Tid, som følger af Bestemmelsen i denne Paragrafs
første Led.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 2):
Efter et extraordinært Valg skal næste ordinære Valg
afholdes paa den Tid, som følger af Bestemmelsen i denne Paragrafs
første Led. Næste ordinære Valg efter et extraordinært Valg, som
er besluttet i Overensstemmelse med Bestemmelserne i denne Paragrafs
andet Led, skal dog afholdes i den anden September Maaned efter
Udgangen af den Maaned, i hvilken det extraordinære Valg er afholdt,
men ikke tidligere end det, som vilde have fulgt af denne Paragrafs
første Led, dersom intet extraordinært Valg var afholdt.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 3):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene "den
anden September Maaned" erstattes med "den
tredie September Maaned"
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 4):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene "den
anden September Maaned" erstattes med "den
fjerde September Maaned".
§ 68 annet ledd (nytt) skal lyde:
Efter et extraordinært Valg sammentræder
det nyvalgte Storthing dog senest to Uger efterat Valgthingene
ere tilendebragte.
§ 70 skal lyde:
Om intet Andet følger af Bestemmelserne
i Paragraf 54, fungere Storthingets Medlemmer som saadanne i fire
paa hinanden følgende Aar.
Det sittende storting skal fortsatt fungere i perioden fra Kongen
har truffet bestemmelse om nyvalg til nytt storting trer sammen,
etter de regler om dette som gjelder ved ordinære valg. Særskilt
bestemmelse er neppe nødvendig.
Prosedyren for grunnlovsendringer må derimot justeres allerede
som følge av primærforslaget om å fastholde ordinære valg hvert
fjerde år, slik som i dag. Enklest vil det i så fall være å beholde
hovedtrekkene i dagens ordning, men slik at tidsfristene for henholdsvis
forslag og vedtak om grunnlovsendring knyttes til kalenderen, ikke
til vedkommende stortingssesjons nummer i fireårsperioden, slik
som i dag (se alternativ 1–2).
Dersom systemet blir endret på en slik måte at det storting som
blir valgt etter ekstraordinært valg får en minste funksjonsperiode
uten hensyn til når neste ordinære valg ellers skulle ha vært holdt,
blir det mindre opplagt at de ordinære stortingsvalgene bør beholdes
som systemets grunnlag. Men etter begge hovedalternativer vil tidspunktet
for neste ordinære valg, det vil si valg som ikke springer ut av
særskilt vedtak om å oppløse Stortinget, fortsatt være kjent så lang
tid i forveien at det gir plass for slike krav til forslag og kunngjøring
i god tid før valget som må til for at velgerne skal ha en mulighet
til å avgi stemme under hensyn til bl.a. kandidatenes og partienes
syn på grunnlovsforslag som er fremmet. Unntak fra dette gjelder
bare muligheten for (nytt) vedtak om oppløsning og nyvalg, som under
enhver omstendighet vil bli truffet så kort tid før det ekstraordinære
valget at det ikke gir plass for den type ventetid mellom forslag
og valg som følger av § 112.
De beste grunner taler derfor for fortsatt å ta utgangspunkt
i ordinære valg. Dermed blir regelen fortsatt at forslag må fremmes
senest ett år før ordinært stortingsvalg, med kunngjøring snarest
mulig etterpå. Uten hensyn til
a) om det ordinære valget blir holdt
som planlagt,
b) Stortinget blir oppløst og ekstraordinært valg avholdt
etter at forslaget er fremsatt, men før det ordinære valg som forslagsfristen
tar utgangspunkt i, eller
c) den forsamling som er valgt ved det ordinære valget blir
oppløst før forslaget om grunnlovsendring er avgjort, vil forslaget
måtte behandles og avgjøres innen utløpet av en bestemt frist (to,
alternativt tre år etter det første valget som blir holdt etter
at forslaget er fremsatt). Dette gjelder uten hensyn til hvilken
forsamling som til enhver tid sitter. Den motsatte løsning ville
i gitte tilfelle kunne føre til at lovlig fremsatte grunnlovsforslag
ble liggende urimelig lenge eller overhodet ikke kom opp til avstemning.
Systemet for grunnlovsendringer forutsetter i dag at den avgjørende
votering over forslagene skjer i det storting som er valgt etter
at forslagene er kunngjort. Dette tilsies også av at det er de valg
som følger etter kunngjøringen av fremsatte grunnlovsendringsforslag
som skal avgjøre hvem som kan delta under de etterfølgende voteringer
i Stortinget.
Etter at oppløsningsrett er innført, kan det likevel – dersom
vi ser bort fra den uakseptable muligheten av å gi regjeringen adgang
til å blokkere hvilende forslag gjennom å utskrive nyvalg – ikke
garanteres at dette blir resultatet. For å øke sannsynligheten for
at systemets forutsetning på dette punkt blir oppfylt, bør altså
fristen for endelig votering over hvilende grunnlovsforslag reduseres
fra tre år etter valget, som i dag, til to år (alternativ 1). Dette
vil uansett gi tilstrekkelig tid til forsvarlig behandling av forslagene
i Stortinget. – Dersom alternativ 2 blir valgt, vil forslagene fortsatt
kunne hvile i henimot tre år, slik som i dag.
Endelig foreslås det klargjort at kravet om særskilt quorum ved behandlingen av forslag om
grunnlovsendringer ikke gjelder når grunnlovsforslag blir referert
i Stortinget, se forslaget om endring i § 73.
Nåværende § 73 (ny § 71) skal lyde:
Storthinget udnævner en Præsident, fem Vice-Præsidenter og to
Sekretærer. Storthing kan ikke holdes, medmindre mindst Halvdelen
af dets Medlemmer ere tilstede. Dog kunne ikke
Grundlovsforslag, kundgjorte saaledes, som
bestemt i § 112, behandles, medmindre mindst to Trediedele
af Storthingets Medlemmer ere tilstede.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ 1):
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov
bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes senest inden Udløbet af September Maaned i Aaret før
et ordinært Valg og kundgjøres ved Trykken. Men
først efter det paafølgende ordinære eller extraordinære Valg, og
senest inden Udløbet af September Maaned høist to Aar derefter,
tilkommer det Storthinget at bestemme, om den foreslaaede
Forandring bør finde Sted.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ 2):
Som alternativ 1, men slik at ordene "to
Aar derefter" erstattes av "tre Aar derefter".
Dersom annet ikke er bestemt i forbindelse med et vedtak om grunnlovsendring,
trer endringen i kraft straks (jf. også § 112 annet ledd om kunngjøring). Umiddelbar
ikrafttreden av vedtak om grunnlovsendring i samsvar med de ovenstående
forslag er også forslagsstillernes primære ønske. For ordens skyld understreker
vi likevel at dette ikke vil få umiddelbare konsekvenser for den
regjering som sitter på den tid da vedtaket blir truffet og kunngjort.
Slike konsekvenser inntrer først når denne regjeringen av andre grunner
har søkt avskjed, eller (senest) etter neste stortingsvalg.
For å gi noe større handlefrihet under saksforberedelsen i Stortinget,
foreslås det imidlertid subsidiært at ikrafttredenen kan utsettes
til etter neste ordinære stortingsvalg. Siden det er uklart hvilke
deler av det samlede forslag som vil bli vedtatt, fremmes dette forslaget
i to alternativer.
På denne bakgrunn fremmes følgende
forslag:
I.
I Grunnloven gjøres følgende endringer:
§ 12 første ledd skal lyde (alternativ 1):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede norske Borgere.
Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i det mindste syv
andre Medlemmer. Førend Embedet som Statsminister besættes, bør Kongen
fra Storthingets Præsident have faaet Meddelelse om Storthingets
Opfatning om, hvem der bør vælges.
§ 12 første ledd skal lyde (alternativ 2):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede norske Borgere.
Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i det mindste syv
andre Medlemmer. Førend Embedet som Statsminister besættes, bør Storthingets
Præsident have meddelt Kongen, hvem der ifølge Storthingets Opfatning
bør vælges.
§ 12 første ledd skal lyde (alternativ 3):
Kongen vælger selv et Raad af stemmeberettigede norske Borgere.
Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i det mindste syv
andre Medlemmer. Førend Embedet som Statsminister besættes, bør Storthingets
Præsident have meddelt Kongen, hvem der ifølge Storthinget bør vælges.
§ 12 annet ledd skal lyde:
Ægtefæller, Forældre og Børn eller to Søskende maa ei paa samme
Tid have Sæde i Statsraadet.
§ 12 tredje ledd oppheves (alternativ 1).
§ 12 fjerde ledd oppheves (alternativ 2).
§ 54 annet ledd skal lyde (alternativ 1):
Kongen bør dog udskrive extraordinært Valg til nyt Storthing,
dersom Storthinget har udtrykt Mistillid til Regjeringen, eller
en Beslutning er truffet, efterat Regjeringen udtrykkelig har modsat
sig den, og Statsministeren eller dennes Stedfortræder før vedkommende
Afstemning har meddelt, at der vil blive udskrevet extraordinært
Valg, saafremt den faar et Resultat, som Regjeringen ikke vil akceptere.
Bestemmelserne i § 15 om Regjeringens Afsked som Følge af Mistillid
faa ikke Anvendelse.
§ 54 annet ledd skal lyde (alternativ 2):
Kongen bør dog udskrive extraordinært Valg til nyt Storthing,
som skal afløse det tidligere valgte Storthing, før dettes Funktionstid
er omme, dersom Storthinget har udtrykt Mistillid til Regjeringen,
eller en Beslutning er truffet, efterat Regjeringen udtrykkelig
har modsat sig den, og Statsministeren eller dennes Stedfortræder
før vedkommende Afstemning har meddelt, at der vil blive udskrevet
extraordinært Valg, saafremt den faar et Resultat, som Regjeringen ikke
vil akceptere. Bestemmelserne i § 15 om Regjeringens Afsked som
Følge af Mistillid faa ikke Anvendelse.
§ 54 tredje ledd skal lyde:
Extraordinært Valg til nyt Storthing bør ogsaa udskrives, efterat
Kongen har faaet Meddelelse om, at intet Forslag til ny Statsminister
er blevet antaget i Storthinget inden Udløbet af den for dette gjældende Frist.
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 1):
Kongens Beslutning om at udskrive extraordinært Valg bør i Tilfælde
fattes senest to Søgnedage efter Afstemningen, eller efterat Storthingspræsidentens Anmodning
er given, og strax meddeles Storthinget. Extraordinært Valg skal
være tilendebragt tidligst tre Uger og senest ni Uger efterat Kongens
Beslutning er meddelt Storthinget.
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 2):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "to Søgnedage" erstattes
av:
tre Søgnedage
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 3):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "to Søgnedage" erstattes
av:
fire Søgnedage
§ 54 fjerde ledd skal lyde (alternativ 4):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "to Søgnedage" erstattes
av:
fem Søgnedage
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 5):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "tre Uger" erstattes
av:
fire Uger
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 6):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "tre Uger" erstattes
av:
fem Uger
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 7):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "ni Uger" erstattes
av:
otte Uger
§ 54 fjerde ledd (nytt) skal lyde (alternativ 8):
Som alternativ 1, bortsett fra at ordene "ni Uger" erstattes
av:
syv Uger
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 1):
Efter et extraordinært Valg skal næste ordinære Valg afholdes
paa den Tid, som følger af Bestemmelsen i denne Paragrafs første
Led.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 2):
Efter et extraordinært Valg skal næste ordinære Valg afholdes
paa den Tid, som følger af Bestemmelsen i denne Paragrafs første
Led. Næste ordinære Valg efter et extraordinært Valg, som er besluttet
i Overensstemmelse med Bestemmelserne i denne Paragrafs andet Led,
skal dog afholdes i den anden September Maaned efter Udgangen af
den Maaned, i hvilken det extraordinære Valg er afholdt, dog ikke tidligere
end det, som vilde have fulgt af denne Paragrafs første Led, dersom
intet extraordinært Valg var afholdt.
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 3):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene "den anden September
Maaned" erstattes av:
den tredie September Maaned
§ 54 femte ledd (nytt) skal lyde (alternativ 4):
Som alternativ 2, bortsett fra at ordene "den anden September
Maaned" erstattes av:
den fjerde September Maaned
§ 68 annet ledd skal lyde:
Efter et extraordinært Valg sammentræder det nyvalgte Storthing
dog senest to Uger efterat Valgthingene ere tilendebragte.
Nåværende § 71 skal være § 70.
Nåværende § 73 skal være § 71. Bestemmelsen skal lyde:
Storthinget udnævner en Præsident, fem Vice-Præsidenter og to
Sekretærer. Storthing kan ikke holdes, medmindre mindst Halvdelen
af det Medlemmer ere tilstede. Dog kunne ikke Grundlovsforslag,
kundgjorte saaledes, som bestemt i § 112, behandles, medmindre mindst
to Trediedele af Storthingets Medlemmer ere tilstede.
Nåværende § 74 skal være § 72.
§ 73 skal lyde (alternativ 1):
Dersom ikke Statsministeren inden een Uge, efterat et nyvalgt
Storthing er aabnet, har meddelt Storthinget at Regjeringen vil
ansøge om Afsked, skal han inden Udløbet af samme Frist anmode om
Storthingets Tillid til hans Person. Afstemning afholdes senest
to Søgnedage efter Anmodningens Fremsættelse. Saafremt Anmodningen
ikke vinder Storthingets Bifald, forholdes videre saaledes, som
bestemt i § 74.
§ 73 skal lyde (alternativ 2):
Dersom ikke Statsministeren inden een Uge, efterat et nyvalgt
Storthing er aabnet, har meddelt Storthinget at Regjeringen have
ansøgt om Afsked, skal han inden Udløbet af samme Frist anmode om
Storthingets Tillid til hans Person. Afstemning afholdes senest
to Søgnedage efter Anmodningens Fremsættelse. Saafremt Anmodningen
ikke vinder Storthingets Bifald, forholdes videre saaledes, som
bestemt i § 74.
§ 73 skal lyde (alternativ 3):
Som alternativ 1, men slik at det i stedet for "to Søgnedage"
i annet punktum skal stå:
tre Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 4):
Som alternativ 2, men slik at det i stedet for "to Søgnedage"
i annet punktum skal stå:
tre Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 5):
Som alternativ 1, men slik at det i stedet for "to Søgnedage"
i annet punktum skal stå:
fire Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 6):
Som alternativ 2, men slik at det i stedet for "to Søgnedage"
i annet punktum skal stå:
fire Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 7):
Som alternativ 1, men slik at det i stedet for "to Søgnedage"
i annet punktum skal stå:
fem Søgnedage
§ 73 skal lyde (alternativ 8):
Som alternativ 2, men slik at det i stedet for "to Søgnedage"
i annet punktum skal stå:
fem Søgnedage
§ 74 første ledd skal lyde (alternativ 1):
Dersom Regjeringen ansøger om Afsked, bør Storthingets Præsident
indhente Statsministerens og Partigruppeledernes Opfatning om, hvem
der bør blive ny Statsminister. Derefter inviterer Præsidenten Storthinget
til at udtrykke sin Tillid til en af ham foreslaaet Kandidat. Dersom
Forslaget bliver antaget, skal Resultatet meddeles Kongen. I modsat
Fald skal Fremgangsmaaden gjentages indtil tre Gange.
§ 74 første ledd skal lyde (alternativ 2):
Dersom Regjeringen ansøger om Afsked, bør Storthingets Præsident
indhente Statsministerens og Partigruppernes Opfatning om, hvem
der bør blive ny Statsminister. Derefter inviterer Præsidenten Storthinget
til at udtrykke sin Tillid til en af ham foreslaaet Kandidat. Dersom
Forslaget bliver antaget, skal Resultatet meddeles Kongen. I modsat
Fald skal Fremgangsmaaden gjentages indtil tre Gange.
§ 74 første ledd skal lyde (alternativ 3):
Dersom Regjeringen ansøger om Afsked, bør Storthingets Præsident
indhente Statsministerens Opfatning om, hvem der bør blive ny Statsminister. Derefter
inviterer Præsidenten Storthinget til at udtrykke sin Tillid til
en af ham foreslaaet Kandidat. Dersom Forslaget bliver antaget,
skal Resultatet meddeles Kongen. I modsat Fald skal Fremgangsmaaden
gjentages indtil tre Gange.
§ 74 annet ledd skal lyde (alternativ 1):
Bliver intet Forslag antaget, skal Storthingets Præsident snarest,
og senest tredive Dage, efterat Regjeringen har ansøgt om Afsked,
anmode Kongen om at udskrive extraordinært Valg til nyt Storthing.
§ 74 annet ledd skal lyde (alternativ 2):
Bliver intet Forslag antaget, skal Storthingets Præsident snarest
anmode Kongen om at udskrive extraordinært Valg til nyt Storthing.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ 1):
Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov
bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes senest inden Udløbet
af September Maaned i Aaret før et ordinært Valg og kundgjøres ved
Trykken. Men først efter det paafølgende ordinære eller extraordinære
Valg, og senest inden Udløbet af September Maaned høist to Aar derefter,
tilkommer det Storthinget at bestemme, om den foreslaaede Forandring
bør finde Sted.
§ 112 første og andre punktum skal lyde (alternativ 2):
Som alternativ 1, men slik at ordene "to Aar derefter" erstattes
av:
tre Aar derefter
II.
Ikrafttreden
Grunnlovsendringer vedtatt i samsvar med forslag i del I trer
i kraft 1. oktober 2013.
Carl I. Hagen | Øystein Djupedal | Hill-Marta Solberg |
Olav Akselsen | Berit Brørby | Lodve Solholm |
Svein Roald Hansen | | Ivar Skulstad |
Referert i Stortingets møte 30. september 2008.
"Forslaget blir under presidentens ansvar å bekjentgjøre ved
trykken for å komme til avgjørelse på første, annet eller tredje
storting etter neste valg."
Thorbjørn Jagland | Signe Øye |
president | sekretær |
30. september 2008