Når det gjelder disse omtalte forhold vil forslagsstilleren også vise til den debatt som nå pågår i Danmark og hvor det er illustrerende med følgende artikkel av pastor John W. Hørbø innrykket i Jyllands-Posten 27-1-00:

«Forsinket debat

Udlændigedebatten er for alvor brudt ud i vort land, og den raser ligefrem, men som det så ofte går her i Danmark, lige præcis for sent til, at der kan gjøres noget ved det. I stedet ser vi, at politikere på alle fløje gør sig mer og mindre rede til at tage fat på et problem, som de kunne have forholdt sig til for 10 eller 20 år siden og måske da have haft en chance for at afværge. Deres forslag til løsninger er jo nu fuldstændig uden forbindelse med virkeligheden, som den tegner sig.

Udstødelse

Forbud mod tvangsægteskaper - jamen det er jo en dråbe i havet, men også umuligt at forhindre. Sætte ind­vandrere i arbejde - godt nok, men det standser ikke udviklingen hen imod opdelingen af Danmark i et muslimsk og ikke-muslimsk samfund. Vi vil ikke have et mulitietnisk samfund, er socialdemokraterne begyndt at fortælle os. Jamen, det var måske ligefrem at foretrække frem for den todeling og deraf følgende polarisering af befolkningen mellom dem, som har den rette tro, den rette moral og den rette politik, og så os andre, som under muslimsk synsvinkel er og bliver vantro, og hvis «værdier» og livsformer en ægte muslim aldrig må lade sig afspore af. Det ville være ensbetydende med intet mindre end evig fortabelse.

Hvordan mon statsministeren har tænkt sig at få muslimer til at representere danske værdier? De ser ikke hos os nogen værdier, som overgår deres eget. De tolererer vore normer midlertidig på grund af mang­lende magt til for alvor at kunne skubbe dem til side. Tiden arbejder for dem. At gifte sig ind i en dansk familie er jo det samme som at gifte sig med fanden selv og betyder udstødelse af egen familie og ophævelse af alle slætskapsbånd. Under den synsvinkel er alle sociale foranstaltninger virkningsløse. Foranstaltningene kan have økonomiske fordele for statskassen og måske midlertidigt gyde olie på vandene, men det er karakteristisk, at den politiske horisont ikke rækker længere end til, at indvandrerproblemene løses økonomisk.

Voksende krav

Den muslimske del af befolkningen vil årti for årti vokse og kræve stadig flere rettigheder og ændringer af vore samfundsforhold, som tilgodeser islamisk lov og livsopfattelse og familieforståelse. De indretter deres egne skoler, som sikrer den muslimske tradition, det muslimske sammenhold og dets afgrænsing i forhold til de vantro.

Muslimerne skelner ikke mellem religion og politik, som vi netop gør i den protestantiske verden, og muslimerne har ikke den faste forankring i det nationale, som vi har tradition for i den vestlige verden. Det arabiske sprog er Vorherres sprog, og det nationale må indtage en sekundær plads. En muslim bliver aldrig dansk til sin hjerterod.

Nok respekterer man gældende lov, men det skjules, at loyaliteten mod gældende lov altid er set under midlertidighedens synsvinkel. Det er kun et spørgsmål om at vente på magtforskydningen. I samme grad, som man vinder indflydelse og magt, vil man være forpligtet og inspireret af islamisk lov. Det ses overalt i verden.

Danske politikere har aldrig rigtig forstået tyngden i den religiøse dimension, fordi de mer eller mindre er børn af kulturradikalismen og dens todimensionale verdensoppfattelse.

Den danske folkeskole bygger på samme fundament, så ikke underligt at problemerne kommer bag på os. Tænk, om udlændingedebatten kunne komme til selve sagen, at vi har pådraget os et uløseligt problem, som år for år kun kan blive større og vokse politikerne over hovedet.

Deres feberilske bevægelser under indtryk af truende meningsmålinger lover ikke godt for en kommende selvbesindelse på fænomenets omfang - en dyb kulturel, religiøs og moralsk splittelse af det danske samfund - tilmed næret af udviklingen i hele Europa.»

Forslagsstilleren vil hevde at det nå er nødvendig også for det norske samfunn å kjempe for en bevarelse av de norske kristne grunnverdier og den norske kultur ved å legge om integrerings- og innvandringspolitikken slik at det må bli innvandrerne som tilpasser seg det norske samfunn, de norske grunnverdier og den norske kultur. Det er i en slik sammenheng ønsket om bønnerop over høyttaler fra moskeer må vurderes og deretter bør dette forbys ved nødvendige lovregler idet et slikt spørsmål er et nasjonalt anliggende og ikke en sak for et bydelsutvalg i Oslo.

Forslagsstilleren vil også konstatere at det er stadig flere reportasjer og hendelser som tyder på en mislykket integreringspolitikk og at det derfor er nødvendig å basere integreringspolitikken på prinsippet om at innvandrerne må tilpasse seg de norske lover og regler, samt den norske kultur og vise respekt for at Norge er et samfunn bygget på de kristne grunnverdier.