Komiteen, medlemmene fra Arbeiderpartiet,
Tove Linnea Brandvik, Thor Erik Forsberg, Kari Henriksen, Anette Trettebergstuen
og Heidi Ørnlo, fra Fremskrittspartiet, lederen Robert Eriksson,
Laila Marie Reiertsen og Erlend Wiborg, fra Høyre, Torbjørn Røe Isaksen
og Bente Stein Mathisen, fra Sosialistisk Venstreparti, Karin Andersen,
fra Senterpartiet, Geir Pollestad, og fra Kristelig Folkeparti,
Kjell Ingolf Ropstad, viser til at regjeringa gjer framlegg
om ei rekke endringar i lov om folketrygd, lov om Statens pensjonskasse
og fleire andre pensjonslover i samband med pensjonsreforma. Endringane
er dels klårgjering av gjeldande rett, oppføljing av endra regelverk og
språklege og lovtekniske opprettingar. Komiteen vil
difor avgrense seg til å kommentere nokre av dei endringane som
har meir substansiell karakter.
Komiteen meiner at pensjonsreforma
aktualiserar ei nyvurdering av aldersgrensene i arbeidslivet, både
i privat og offentleg sektor. Komiteen har mellom
anna merka seg den såkalla «Gjensidige-dommen» i Høgsterett frå juni
i år (2011), kor retten ga forsikringsselskapet medhald i ei oppseiingssak
med grunnlag i ein avgangsalder på 67 år, medan arbeidsmiljøloven
har ei generell aldersgrense på 70 år. Dessutan finst det ei rekke
særaldersgrenser, som heller ikkje er tilpassa pensjonsreforma.
Komiteen ber difor regjeringa
i samarbeid med partane i arbeidslivet, slik det er lagt opp til,
vurdere aldersgrensene i arbeidslivet i lys av pensjonsreforma.
Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet viser
til Representantforslag 142 L (2009–2010) fra stortingsrepresentantene
Robert Eriksson, Vigdis Giltun, Laila Marie Reiertsen om lov om
endring i lov 17. juni 2005 nr. 62 om arbeidsmiljø, arbeidstid og
stillingsvern mv. (arbeidsmiljøloven) (Opphør av arbeidsforhold grunnet
alder) der forslagsstillerne tok utgangspunkt i pensjonsreformens
bestemmelse om at det skal være mulig å tjene opp pensjonsrettigheter
frem til fylte 75 år. På den bakgrunn ønsket forslagsstillerne å
endre arbeidsmiljølovens bestemmelse i § 15-13 a om arbeidsgivers
rett til ensidig avslutte et arbeidsforhold ved arbeidstagerens
fylte 70 år.
I Innst. 59 L (2010-2011) hadde en samlet komité
følgende merknad, sitat:
«Komiteen konstaterer at det på alle andre vis er lagt
opp forsterkede incitamenter for at eldre mennesker skal stå lenger
i arbeid, enn når det gjelder den lovbestemte aldersgrensen for
opphør av arbeidsforhold uten annen årsak enn at arbeidstageren
er fylt 70 år.»
Disse medlemmer konstaterer at
en samlet komité uttaler at pensjonsreformen aktualiserer en nyvurdering
av aldersgrensene i arbeidslivet, både i privat og offentlig sektor. Disse
medlemmer viser også til stortingsrepresentant Steinar Gullvågs
uttalelse til NRK den 20. oktober 2011 der han mener det er nødvendig
å se på aldersgrensene på nytt, slik at arbeidstakerne ikke parkeres
for godt den dagen de fyller 70 år.
Disse medlemmer mener det er
på tide å vedta en endring i arbeidsmiljøloven § 15-13 a.
Disse medlemmer fremmer på denne
bakgrunn følgende forslag:
«I lov 17. juni 2005 nr. 62 om arbeidsmiljø,
arbeidstid og stillingsvern mv. (arbeidsmiljøloven) skal lyde:
I
§ 15-13 a Opphør av arbeidsforhold grunnet alder,
oppheves.
II
Loven trer i kraft straks.»
Komiteen syner til
kravet om tre års trygdetid for rett til alderspensjon. Personar
som har rett til uførepensjon på grunn av yrkesskade, men som ikkje
har tre års trygdetid, får i dag uførepensjon livet ut. Komiteen er
samd i at denne gruppa, som alle andre, går over på alderspensjon
ved fylte 67 år.
Komiteen har merka seg at kravet
om tre års trygdetid for rett til alderspensjon heller ikkje gjeld
for personar som har rett til pensjon til attlevande ektefelle,
når den avdøde hadde minst tre års trygdetid. Komiteen er
samd i at unntaket frå treårskravet også bør gå fram av føresegna om
føregåande trygdetid.
Komiteen er merksam
på at det frå 1. januar er innført einskilte nye tillegg (minstenivåtillegg) til
både alderspensjon og uførepensjon, for å sikre at pensjonen til
ein kvar er på minste pensjonsnivå, alt etter sivilstand, inntekta
og pensjonen til eventuell ektefelle. Desse tillegga er samordningspliktige
på same måte som andre pensjonskomponentar i folketrygda. Komiteen har
vidare merka seg at tillegga til alderspensjonen vert gjevne som
kronetillegg som ikkje vert justerte etter levealder. Komiteen er
difor samd i at samordningsfrådraga for desse tillegga heller ikkje
skal justerast etter levealder.
Samordningsreglane er tidlegare endra slik at opptening
av tilleggspensjon i folketrygda for dei åra ein fyller 67, 68 og
69 år, etter uttak av heil tenestepensjon, skal haldast utanfor
samordning. Frå 1. januar 2010 kan tilleggspensjon tenast opp til
fylte 75 år. Komiteen meiner det soleis er rett og
rimeleg at tilleggspensjon opptent i alle år fram til fylte 75 år
skal ha same reglar og difor ikkje skal samordnast. Dette vil først
og fremst vere ein fordel for dei som ikkje har full opptening ved
fylte 70 år.
Komiteens medlemmer fra Fremskrittspartiet viser
til sine merknader i forbindelse med behandlingen av Ot.prp. nr.
37 (2008–2009) om lov om endringer i folketrygdloven (ny alderspensjon),
jf. Innst. O. nr. 67 (2008–2009) der Fremskrittspartiet går imot
innføring av levealderjustering i pensjonssystemet, sitat:
«Disse medlemmer viser til at Fremskrittspartiet har
avvist modernisert folketrygd ved to tidligere behandlinger og ønsker
å beholde dagens pensjonssystem. På denne bakgrunn går disse medlemmer
imot å innføre levealderjustering på dagens pensjonssystem.»
Disse medlemmer mener fortsatt
at leveladerjustering er et unødvendig sparetiltak og en kompliserende
faktor i pensjonssystemet. Når imidlertid flertallet har innført
en generell leveladerjustering, innser disse medlemmer nødvendigheten
av å unngå forskjellsbehandling og vil derfor støtte regjeringens
forslag under dette punktet.
Disse medlemmer viser til at
Fremskrittspartiet har tatt til orde for å gjøre de offentlige tjenestepensjonene
om til nettoytelser for å unngå problemene med samordning av ytelsene
med folketrygdens alderspensjon. Disse medlemmer mener
at en slik løsning ville ført til en forenkling og til bedre muligheter
for den enkelte pensjonist til å ha oversikt over og beregne sine
ytelser. Så lenge samordningen fortsatt er nødvendig, vil disse
medlemmer støtte regjeringens forslag til vedtak under dette
punktet.
Komiteen har elles
ikkje merknader til regjeringa sine framlegg.