Merknader frå komiteen

Komiteen, medlemene frå Arbeiderpartiet, Åsmund Aukrust, Espen Barth Eide, Hege Haukeland Liadal, Runar Sjåstad og Tove-Lise Torve, frå Høgre, Tina Bru, Liv Kari Eskeland, Stefan Heggelund og Lene Westgaard-Halle, frå Framstegspartiet, Terje Halleland og Gisle Meininger Saudland, frå Senterpartiet, Sandra Borch og Ole André Myhrvold, frå Sosialistisk Venstreparti, Lars Haltbrekken, frå Venstre, leiaren Ketil Kjenseth, frå Kristeleg Folkeparti, Tore Storehaug, og frå Miljøpartiet Dei Grøne, Une Bastholm, syner til representantforslaget frå Sandra Borch, Heidi Greni, Ole André Myhrvold, Geir Pollestad og Marit Knutsdotter Strand, Dokument 8:125 S (2018–2019), om ei meir effektiv rovdyrforvalting.

Fleirtalet i komiteen, alle unnateke medlemene frå Senterpartiet, minner om at norsk rovdyrforvalting bygger på den todelte målsetjinga; ansvarleg forvalting av dei store rovdyra og samstundes ta omsyn til beitenæringane. I praksis medfører det at vi i Noreg søkjer å forvalte rovdyrstammane på eit minimumsnivå. Noreg har dei siste tiåra likevel opplevd ein markant auke i bestandane av dei store rovdyra. Dette er eit resultat av ei villa politikk frå Stortinget si side, og av forpliktingar som følgjer av Bernkonvensjonen. Det følgjer av denne balansegangen at avvegingane av kva som er eit økologisk forsvarleg minimumsnivå, og avgrensing av skadeomfanget på beitedyr, er ei kontinuerleg problemstilling.

Fleirtalet syner til at rovdyrpolitikken i Noreg baserer seg på breie forlik i Stortinget. Fleirtalet meiner dette er hensiktsmessig, og føreset at den til ei kvar tid sitjande regjering følger opp forlika.

Fleirtalet peikar på at fleire av forslaga i dette representantforslaget er identiske med forslag som er fremma av forslagsstillarane tidlegare og behandla i Stortinget.

Fleirtalet syner til statsråd Elvestuen sitt svarbrev til Stortinget, datert 14. mai 2019 (vedlagt innstillinga), der han rår Stortinget frå å vedta forslaga. Fleirtalet vil særleg peike på at såkalla ståande fellingsløyve i praksis inneber at rovdyr skal kunne verte felte til ei kvar tid om desse bevegar seg inn i beiteprioriterte område. Fleirtalet understrekar at rovdyrforvaltinga, som all anna naturforvalting, må vere kunnskapsbasert, og at ein ved forvalting av truga artar i særleg grad må syte for at det vert gjort vurderingar i kvart einskild høve, basert på den todelte målsetjinga i norsk rovdyrpolitikk.

Fleirtalet understrekar likevel at handsaming av skadefellingssøknader må skje svært raskt, slik at forsvarleg uttak kan skje utan ugrunna opphald, og skade på beitedyr i størst mogeleg grad vert unngått.

Fleirtalet merkar seg at forvaltinga og effektiviteten har blitt betre og betre ettersom ein får fleire erfaringar med forvalting av store rovdyr. Fleirtalet meiner det er ein føresetnad for etterleving av rovdyrforlika at forvaltinga er operativ og dynamisk, og er glad for at vi i Noreg har gode system for overvaking, skadedokumentasjon og rask sakshandsaming. Fleirtalet meiner den vanskelege balansegangen som ligg i den todelte målsetjinga, føresett kontinuerleg merksemd på dette.

Komiteens medlemmer fra Arbeiderpartiet viser til Innst. 335 S (2015–2016), hvor Stortinget ba regjeringen igangsette en forsøksordning for forvaltning av kongeørn innenfor rammene av rovviltforliket. Ordningen ble begrenset til områder på Fosen-halvøya og i Troms, hvor kongeørn stedvis er en stor utfordring for beitedyr. En slik forsøksordning vil bidra til verdifull kunnskap om forvaltningspraksis. Disse medlemmer viser til svarbrev fra Klima- og miljødepartementet v/statsråden til komiteen den 14. mai 2019, hvor det framkommer at prosjektene i Troms og Trøndelag ennå ikke er igangsatt. Disse medlemmer er svært forundret over at Stortingets vedtak ikke er fulgt opp, og forventer at regjeringen følger opp vedtaket i sin helhet og at prosjektene i Troms og Trøndelag kommer på plass så raskt som mulig. Disse medlemmer mener det er viktig at erfaringene fra begge forsøksprosjektene må tas med i det videre arbeidet med forvaltning av kongeørn.

På denne bakgrunn fremmer disse medlemmer følgende forslag:

«Stortinget ber regjeringen igangsette forsøksprosjekt om forvaltning av kongeørn i Troms og Trøndelag i løpet av 2019.»

Komiteens medlemmer fra Senterpartiet merker seg at flertallet i komiteen synes fornøyde med dagens rovdyrforvaltning. Disse medlemmer ser at komiteens flertall legger den todelte målsettingen til grunn, og videre trekker frem at forvaltning og effektivitet blir bedre og bedre, og er glad for at vi har gode system for overvåking, skadedokumentasjon og rask saksbehandling på dette området. Disse medlemmer mener dette, med respekt å melde, ikke har rot i virkeligheten. Disse medlemmer viser til at de som forsøker å drive med husdyrhold og næring innenfor de beiteprioriterte områdene, og som forsøker å få felle rovdyr som gjør skade, trolig ikke vil kjenne seg igjen i denne beskrivelsen som komiteens flertall legger til grunn. Flertallet i komiteen viser til at den markante økningen i antall rovdyr i landet er en villet politikk fra Stortinget sin side. Disse medlemmer noterer seg dette.

Disse medlemmer noterer seg videre at flertallet i komiteen viser til den todelte målsettingen, men likevel synes å vekte hensynet til rovdyr tyngre enn hensynet til beitenæringene i sine vurderinger. Disse medlemmer merker seg særlig at forslaget om stående fellingstillatelse er et problem fordi flertallet i komiteen mener at det i praksis betyr «at rovdyr skal kunne verte felt til ei kvar tid om desse bevegar seg inn i beiteprioriterte område». Disse medlemmer vil i den sammenheng vise til rovviltforliket, hvor det framgår at det ikke skal være rovdyr som representerer et skadepotensial i prioriterte beiteområder. Videre viser disse medlemmer til Mattilsynets rapport «Oppsummering av beitesesongen 2018 og utsikter for kommende sesong», hvor det konkluderes med at det er stor risiko for tap av beitedyr til rovdyr i en rekke fylker og kommuner for beitesesongen 2019, og at dette i all hovedsak gjelder i beiteprioriterte områder.

Disse medlemmer viser til at dokumentet inneholder forslag som er forankret i praksis og konkrete problemstillinger som beitenæringene opplever. Dette er konsekvenser av regjeringens rovdyrpolitikk i praksis, og disse medlemmer vil understreke hvor viktig det er med tiltak for å kunne ta ut rovdyr som gjør skade, raskt og effektivt. Disse medlemmer er opptatt av å sette i verk konkrete tiltak som kan avhjelpe den situasjonen at dagens rovviltforvaltning beveger seg stadig lenger vekk fra intensjonene i rovviltforliket om en todelt målsetting og uttak av rovdyr i beiteprioriterte områder. Disse medlemmer merker seg imidlertid at komiteens flertall ikke vil ta i de problemstillingene som saken reiser, men skyver rovviltforliket foran seg. Disse medlemmer mener at komiteens flertall med dette ikke går inn i sakens realiteter eller tar inn over seg den situasjonen de som skal leve med regjeringens rovviltforvaltning, står i. Disse medlemmer har ikke inntrykk av at de som lever med rovdyr i de beiteprioriterte områdene og som opplever tap av sine husdyr, opplever det komiteens flertall legger til grunn, nemlig effektivitet og rask saksbehandling for fellingstillatelser av rovdyr som gjør skade.

Disse medlemmer fremmer følgende forslag:

  1. Stortinget ber regjeringen utvide uttaket av jerv i reinbeiteområdene før kalving dersom kvotene på jerv i regionen ikke er tatt ut under den ordinære lisensjakten.

  2. Stortinget ber regjeringen etablere en stående fellingstillatelse på jerv i beiteprioriterte områder.

  3. Stortinget ber regjeringen om å innføre stående fellingstillatelse for ulv som går inn i beiteprioriterte områder og i områder med samisk tamreindrift.

  4. Stortinget ber regjeringen endre rovviltforskriften slik at den i situasjoner der det er dokumentert et større skadeomfang over flere år i samme område, gir en generell åpning i hele landet for at det tillates felling av kongeørn forut for skade og uten at det foreligger en akutt skadesituasjon, så fremt det foreligger fare for større skade. Slike tillatelser skal kunne knyttes til et bestemt område og tidspunkt uten krav til identifisering av skadegjørende individ.

  5. Stortinget ber regjeringen ta initiativ til å endre reglene for skadefelling av stort rovvilt, slik at fellingslagene kan ta i bruk de samme metodene som brukes av Statens naturoppsyn.

  6. Stortinget ber regjeringen legge fram forslag om en stående fellingstillatelse i beitesesongen for rovdyr innenfor rovdyrsikre beitegjerder og på innmarksbeite.

  7. Stortinget ber regjeringen innføre en stående fellingstillatelse for gaupe i beiteprioriterte områder.

  8. Stortinget ber regjeringen innføre en stående fellingstillatelse for skadefelling av bjørn i beiteprioriterte områder.

  9. Ved skadefelling av bjørn og jerv skal tillatelse om å bruke tiltak som helikopter, drone, løs, på drevet halsende hund og tilsvarende behandles uten opphold.»